18+ | Spil ansvarligt | få hjælp via stopspillet.dk, selvudeluk via rofus.nu! | Spillemyndigheden
18+ | Spil ansvarligt | få hjælp via stopspillet.dk, selvudeluk via rofus.nu! | Spillemyndigheden
Om ludomani
Spil Ansvarligt fordi ludomani defineres som afhængighed af pengespil, og den internationale sundhedsorganisation WHO definerer det som “en spillemæssig forstyrrelse, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser.”
Der er altså tale om en tilstand, hvor en person bliver domineret af sin trang til at spille, også selvom personen selv kan se at adfærden er problematisk.
Jagten på den berusende følelse overskygger de negative konsekvenser fra den uhensigtsmæssige adfærd, og det kan i sidste ende få alvorlige økonomiske konsekvenser, som kan føre til gæld og økonomisk kriminalitet.
Hvordan udvikles ludomani?
I de fleste tilfælde udvikler ludomani sig over flere år, og ændringerne sker ofte gradvist. For nogle kan udviklingen dog ske meget hurtigere. Typisk udvikles ludomani i tre stadier:
- Risikospilleren er en spiller, som får en større interesse for, og bruger flere penge på spil. Denne person er primært interesseret i chancen for at vinde. Adfærden præges af grundigt overvejede og planlagte spil, og personen har prøvet at vinde, men spillet overskygger ikke personens relationer og arbejde/studie.
- Problemspilleren er en person, som bruger flere og flere penge og mere tid på at spille. Personen bruger meget energi, både fysisk og psykisk, på at indsamle informationer, analysere og vurdere indenfor spillet. I denne fase er der ændringer i adfærden, men personen kan i stort omfang skjule sit problem for omgivelserne. Forbruget øges, men de økonomiske problemer er overskuelige.
- Ludomanen har udviklet en afhængighed af pengespil. Spillet indtager en central rolle i personens liv, mens relationer til familie, venner nedprioriteres. Desuden får det arbejdsmæssige eller uddannelsesmæssige problemer. Gælden stiger, og personen kan risikere at isolere sig.
Hvad kan konsekvenserne af ludomani være?
Når en person udvikler decideret ludomani får det altså store konsekvenser for både personen selv, og for omgangskredsen. Det kan påvirke personens arbejde eller uddannelse, ligesom relationerne til andre mennesker kan blive påvirket negativt. Det kan føre til social isolation, som i sidste ende kan øge de fysiske og psykiske konsekvenser for individet.
Årsagen til ludomani
Årsagerne til at en person udvikler ludomani kan være mange, og det er svært at fastlægge hvilke faktorer, som har størst betydning for om en person kan udvikle ludomani. Man kan inddele nogle af de faktorer, som spiller ind i udviklingen af ludomani, i flere grupper:
- Arvelige faktorer – genetik og familieforhold
- Sociale faktorer – påvirkning og indflydelse fra omgangskredsen – venner, familie og andre sociale grupper
- Individuelle faktorer – et individs psykiske tilstand, biokemi og personlighed
- Ydre påvirkninger – medier, reklamer, rollemodeller osv.
Alle disse faktorer spiller tilsammen ind og kan påvirke personer på forskellige måder. Nogle bliver mere påvirkede af deres omgangskreds, altså nære venner og familie, mens andre i høj grad føres til ludomani pga. en personlighed præget af risikovillighed.
Der er altså ikke en entydig måde at gribe ind på tværs af alle personer, og derfor er det en svær udfordring at komme ludomani til livs.
Hvem bliver afhængig af spil?
Hvis du føler at du har et spilproblem, eller hvis du tror at du er ludoman, er du langt fra den eneste. SFIs prævalensundersøgelse fra 2016 viste at 125.000 danskere over 18 år har varierende grader af problemer med pengespil. Heraf er 10.000 ludomane. Det er i langt højere grad mænd, som udvikler ludomani – hos Center for Ludomani er 89% af personer i behandling mænd.
Den primære demografiske gruppe, som lider af ludomani, er yngre mænd, og mere end 30.000 unge estimeres at have en risikabel spilleadfærd. Efterhånden som online pengespil udbydes flere og flere steder, og i takt med at der kommer flere og flere reklamer fra spillesider, er problemet med ludomani vokset.
Hvorfor vokser problemet?
Den store eksponering fra reklamer øger desuden risikoen for tilbagefald for tidligere ludomaner. Hvis du føler at du har en problematisk spiladæfrdi, er du altså langt fra den eneste, og der er masser af hjælp at hente hvis du har brug for det.
Som med mange andre fysiske og psykiske lidelser, kan det være svært at vide hvornår man er ludoman og hvornår man har et problem.